Der er mange skønne fordele ved at vælge keramiske fliser udendørs – uanset om det er til haven, terrassen eller indkørslen.
Lang holdbarhed
Keramiske fliser udendørs har en meget lang levetid sammenlignet med andre belægningssten. De kan faktisk holde i mere end 20 år. Det er lige netop derfor at keramiske udendørsfliser er et billigere alternativ end mange andre traditionelle produkter.
Nem rengøring
Mange traditionelle belægningssten vil lide under de velkendte problemer som flisepest og alger efter få års brug. Det kan være en meget dyr og svær opgave at slippe af med igen. Det er ikke tilfældet med keramiske fliser til udendørsarealer, som nemt kan rengøres med lidt varmt vand, og hvis det skulle blive nødvendigt, lidt universel rengøringsmiddel uden sæbeindhold. Det er endda muligt at anvende en højtryksrenser uden at det beskadiger overfladen.
Minimal vedligeholdelse
Når keramiske udendørsfliser først er lagt, så kræver de faktisk ikke mere af dig end en rengøring i ny og næ. Der er ikke behov for efterbehandling, som f.eks. oliering, der er en nødvendighed, hvis du har en træterrasse.
Modstandsdygtighed
Keramiske fliser udendørs er meget modstandsdygtige over for mange ydre påvirkninger. De er bl.a. modstandsdygtige over for pletter og misfarvninger. De er ikke sugende og de kan derfor modstå ting, der måtte blive spildt på dem, uden at deres udseende ændrer sig.
Holder farven
Keramiske udendørsfliser ændrer ikke farve eller udseende med tiden, netop fordi de ikke bliver påvirket udefra. Du kan derfor regne med en terrasse, der ligner sig selv hele levetiden igennem.