Når du vælger keramiske fliser eller klinker til din terrasse, kan du se frem til en lang række fordele:
Lang holdbarhed
Keramiske fliser til udendørs brug er slidstærke og holder generelt meget længere end mange andre belægningssten, og det betyder, at de faktisk skal skiftes meget sjældent. De kan holde i mere end 20 år, uanset om de ligger på en overdækket terrasse eller udsættes for vind og vejr. Keramiske fliser er af den grund ofte et mere økonomisk valg end mange andre flisetyper.
Nem rengøring og minimal vedligeholdelse
Mange almindelige fliser og belægningssten får flisepest og alger efter blot få år, og det kan være meget svært at slippe af med, når det først er opstået. Det er dog ikke tilfældet, når du vælger keramiske fliser. De er modstandsdygtige over for både flisepest, alger og snavs og kan nemt rengøres med lidt varmt vand og universel rengøringsmiddel uden sæbeindhold.
Farvebestandighed
Keramiske terrassefliser ændrer ikke farve eller udseende med tiden. Det er bl.a. på grund at deres modstandsdygtighed over for alger og flisepest. De bliver generelt ikke påvirket af udefrakommende faktorer, og de får af den grund hverken pletter eller misfarvninger.
Mange farver, designs og formater
Keramiske fliser findes i et væld af farver, designs og formater, hvilket betyder, at du kan skabe et helt unikt udtryk på din terrasse. Du kan f.eks. få fliser med beton-look eller træ-look, så du kan nyde alle fordelene ved keramik fliser uden at du skal bøvle med f.eks. den krævende vedligeholdelse, der følger med en træterrasse.
Alsidighed
Vores keramiske fliser er meget alsidige og kan bruges både indendørs og udendørs. De kan bruges på terrasser, til indkørsler og til gangstier i haven. Keramiske fliser egner sig godt som havefliser, især fordi de kan lægges på mange forskellige underlag.