Kalksten er en sprød stentype der er let at arbejde med og til en meget overkommelig pris. Derfor anvendes den også jævnligt som byggemateriale. Grundet stenens sprødhed kan kanterne skades ved dagligt brug og de bliver desuden let påvirket af solens UV-stråler. Derfor kan det tage en årrække før, at man opnår et jævnt bleget udtryk.
Kalksten er ikke en dårlig stensort, men den skal altid indtænkes i designfasen, så den bliver anvendt på de rigtige steder og på den rigtige måde. Kalksten kan for eksempel bruges til trappetrin med kløvede fronter, da det rå look giver god mening sammen med kalkstenens skrøbelighed.