Ægte travertin fliser er kendt for deres skønhed og holdbarhed, men når stenen bruges i det danske klima, kræver flisen særlig omtanke for at sikre deres langvarige ydeevne. Danmark har et klima med skiftende vejrforhold, som kan udfordre selv de mest robuste byggematerialer. Vi har derfor samlet nogle vigtige overvejelser og anbefalinger for at sikre, at dine travertin fliser forbliver smukke og funktionelle i mange år.
Frost og temperaturudsving
I Danmark har vi hyppige frost-tø-cyklusser om vinteren – og fordi ægte travertin er naturligt porøst, kan materialet absorbere vand. Når vand trænger ind i travertin flisernes porer og fryser, kan det udvide sig og potentielt forårsage revner eller små huller. Det er derfor vigtigt at vælge travertin fliser af høj kvalitet, der er tættere, mindre porøse og med en mere lukket overflade samt sikre korrekt installation med fugematerialer, der beskytter mod vandindtrængning.
Overfladebehandling og vedligeholdelse
For at beskytte natursten som travertin fliser mod det danske klima anbefales det at anvende en overfladebehandling, der reducerer flisernes porøsitet. En god imprægnering kan gøre fliserne mere modstandsdygtige over for vandindtrængning og samtidig beskytte dem mod pletter og snavs. Det er vigtigt at gentage denne behandling regelmæssigt, især efter vinteren, for at vedligeholde fliserne og opretholde beskyttelsen.
Dræning og installation
Korrekt dræning er afgørende for at forhindre vandophobning under og omkring travertin fliser. Under installationen bør man sikre, at underlaget er godt drænet og eventuelt anvende et lag af sand eller grus under fliserne for at sikre vandafledningen. Det forhindrer, at vand samler sig under fliserne og reducerer risikoen for frostskader.
Alle natursten – uanset om du vælger marmor, kalksten, granit eller travertin – kan bidrage til en smuk og funktionel have, men det kan være svært at vælge. Find inspiration her på siden eller kontakt os. Vi står klar med råd og vejledning, så du får de perfekte fliser til lige netop dit projekt.